Træskohage Fyr

Afstand: 16.16 Km

Træskohage Fyr er et ikonisk vartegn for området omkring Stouby og Hotel Vejlefjord. Fyrtårnet fungerer fortrinligt som udsigts- og fugletårn, og har et fantastisk vue over fjorden. Det er desuden i sig selv et populært motiv for naturfotografer og instagram-entusiaster.

Vejle Fjords fyrtårn

Hvis du har sejlet i Vejle Fjord, vil du helt sikkert genkende det karakteristiske Træskohage Fyr, der stolt rejser sig i den smukke natur på fjordens skovklædte nordkyst. Det 13 meter høje fyr blev bygget i 1904, men er i de senere år, takket være lokale ildsjæle, blevet renoveret, så det fremstår som nyt. Tårnet er offentligt tilgængeligt, så du kan frit gå op i tårnet og nyde udsigten fra balkonen. Du kan se langt ind i fjorden, og på en klar dag kan du faktisk også se hele vejen til Fyn. Ved fyret ligger en lille strand, hvorfra du kan tage en dukkert i det fine vand.

 

Udforsk områdets kurveje

Træskohage Fyr ligger tæt på det populære Hotel Vejlefjord, der tilbyder spa- og wellness-ophold i den luksuriøse ende af skalaen. Omkring hotellets smukke park, der er åbent for offentligheden, finder du de historiske kurveje, der tager dig rundt i det naturskønne område i skovene og parken. Langs kurvejene har de opsat 20 såkaldte tænkebænke med citater på. En af kurvejene, den gule rute, går langs kysten og slutter ved Træskohage Fyr. Vejen ud til fyret er blevet renoveret, så det også er muligt for kørestolsbrugere at komme ud til tårnet.

 

Kombiner din udflugt med en picnic

I området er der mange steder, hvor du kan nyde din frokost – uanset om det skal være i den bedårende park, ned til vandet eller i skovens dybe stille ro. Så hvorfor ikke tage en madkurv under armen?



Opdateret af: Destination Kystlandet  | info@kystlandet.com
Et par går ind i Træskohage Fyr på en solskinsdag Fotograf: Kristoffer Loft Copyright: Destination Kystlandet
Træskohage Fyr fotograferet fra øst i om efteråret Fotograf: Hotel Vejlefjord Copyright: Hotel Vejlefjord
Et par nyder udsigten fra balkonen på Træskohage Fyr Fotograf: Kristoffer Loft Copyright: Destination Kystlandet
Træskohage Fyr om natten med nordlys i baggrunden Fotograf: Aleksander Mogensen Copyright: Hotel Vejlefjord
Et par nærmer sig Træskohage Fyr med en madkurv Fotograf: Kristoffer Loft Copyright: Destination Kystlandet
Et par kigger ud fra balkonen på Træskohage Fyr Fotograf: Kristoffer Loft Copyright: Destination Kystlandet
luftfoto af Træskohage Fyr Fotograf: Morten V Kristiansen Copyright: Morten V Kristiansen
Pige tager billede at udsigten fra toppen af Træskohage Fyrtårn Fotograf: Kristoffer Loft Copyright: Destination Kystlandet
Luftfoto af Træskohage Fyr og skov ved Vejle Fjord Fotograf: Overblik/Aleksander Mogensen Copyright: Destination Kystlandet
Smuk natur omkring Træskohage Fyrtårn Fotograf: Kampefoto Copyright: Kampefoto